Job & Praktik

JOB & PRAKTIK

Job 

1) Job: SoMe, indkøb og administration ansat søges - PR. 1. August 2021 (fuldtid)

Praktik

2) Praktikant (Markedsføringsøkonom) søges - PR 1.-15. AUGUST 2021 (fuldtid)

________________________________________________________

Hvem er Ølbong.dk?

Ølbong.dk er en etableret jysk handels- og servicevirksomhed beliggende med lagerfaciliteter i Randbøl og kontor i Randers. Vores formål er at gøre verden til et sjovere sted. Det gør vi ved at sælge underholdende gadgets og inspirere til sjove måder at interagere sammen med venner og familie. Vi er en yderst ambitiøs virksomhed med store vækstrater, hvor vores mål i dag er at få endnu mere succes i udlandet. Vi sælger diverse festartikler og gakkede gadgets internationalt til både B2C og B2B. Herudover udlejer Ølbong.dk forskellige typer morskabsmaskiner til barer, diskoteker og events.

  • Ølbong.dk ApS sælger diverse festartikler og maskiner internationalt til både B2C og B2B.
  • Webshops - Ølbong.dk, Diebierbong.de og Thebeerbong.co.uk 
  • 800m2 lager er beliggende i Randbøl (mellem Billund og Vejle)
  • Kontor i Randers

________________________________________________________

Ad 1) JOB: SoMe, Indkøb, Administration ansat søges - pr 1. August 2021   

Vi søger

  • En der kan lave indhold til vores internationale SoMe kanaler (dansk, engelsk og tysk) - tysk er stort plus
  • En med SoMe uddannelse/erfaring der er frisk på at tage dirigentstokken og inspirere vores mere end 50.000 følgere til hvordan vi kan gøre verden til et sjovere sted
  • En holdspiller der er klar på at træde til hvor der er behov og med på at give den en ektra skalle i vores højsæson
  • En der kan have mange bolde i luften på samme tid og som samtidig er dygtig til at planlægge sin dag
Arbejdsopgaver til rådighed

  • Udarbejde, planlægge og eksekvere vores online markedsføringsplan for vores sites i DK, UK og DE
  • Deltage i indkøbs- og administrationsmæssige opgaver efter behov
  • Tilføje og redigere i indhold på webshop, blogs osv
Det væsentligste for Ølbong.dk er at finde en kompetent kandidat der har lyst og mod på at lære en masse nyt og som føler sig tryg i den digital verden.

________________________________________________________

Ad 2) Markedsføringspraktikant søges - pr 1.-15. august 2021 

Vi søger 

  • En skarp, kreativ og engageret praktikant der ønsker at komme i praktik i en mindre virksomhed med mulighed for massere af ansvar og spændende opgaver. 
  • En praktikant der er frisk på forskellige typer af opgaver herunder online markedsføring, afholdelse/planlægning af events, kundemøder og indkøb. 

Arbejdsopgaver til rådighed

  • Indblik i arbejdet bag driften af webshops, samt udførelse af dette arbejde 
  • Planlægning af online markedsføring, nationalt og internationalt 
  • Konkurrencer, sjove opslag, strukturering af online MF 
  • Strategiudvikling
  • Salg til diverse barer og festforeninger 
  • Indkøb samt deltagelse i udvidelsen af produktporteføljen 
  • Indsigt i og hjælp til kundeservice via e-mail og telefon 
  • Blog: Danske blogindlæg om tips til festen, drinks og drukspil 
  • Og meget mere – mulighed for selv at byde ind med ideer 

 
Ølbong.dk har siden 2015 haft praktikanter på både efterårs- og forårshold og har derfor en masse erfaringer i dette. Vi har et spændende setup af interessante og varierende arbejdsopgaver, hvorfor vi naturligvis har sat erfarne ressourcer af til at sikre at du kommer rigtig godt i gang med din måske første erhvervserfaring indenfor online handel.

Lyder ovenstående interessant så er du mere end velkommen til at sende din ansøgning med CV til je@olbong.dk og komme til et møde over en kop kaffe.

Skriv eller ring endelig hvis du har nogle uddybende spørgsmål til os eller andet.